Velkommen til USA og den amerikanske drøm, eller … – og Hip
Hip Hurra for Amalie
| Bagsiden af den amerikanske drøm. |
Dem som siger at San
Francisco er en af de storbyer i USA som mest ligner en traditionel europæisk
storby har helt ret.
Men der er alligevel to
markante forskelle. Den ene fremgår med al tydelighed af billedet ovenover. Nemlig bagsiden af den
amerikanske drøm. Man ser rigtig mange hjemløse og forhutlede mennesker, når man
går rundt i San Francisco. Og det er ikke alle som nødvendigvis behøver et toilet. På vores mindre omvej ned til de kabeltrukne sporvogne var der en hjemløs, som trak bukserne ned og forsørgede op ad et træ. Ikke så lækkert, men en påmindelse om at holde et ekstra øje med efterladskaber på vejen.
Det er ikke hundelort det hele.
Men det skal bemærkes, at det slet ikke er i alle kvarterer, man oplever de hjemløse i.
Det er ikke hundelort det hele.
Men det skal bemærkes, at det slet ikke er i alle kvarterer, man oplever de hjemløse i.
Den anden forskel er mængden
af trafik og størrelsen på bilerne. Man kan tydelig mærke at USA er bilernes
land.
Dagen i dag startede meget
tidligt – faktisk meget, meget tidligt. En af efterveerne ved at skulle tvinge
sin krop til at acceptere en tidsforskel på 9 timer er, at man de første dage
vågner tidligt. I dag var den 04.15. Det betyder så på den anden side at man
får noget ud af dagen.
I dag var dagen hvor Amalie
fyldte 17 år og det startede vi med at fejre med en solidt amerikansk
morgenmåltid på ’Olympic Cafe’ lige overfor hotellet.
| Tillykke til Amalie som fylder 17 |
| Stor amerikansk morgenmad. |
Og det var en ualmindelig
velsmagende en af slagsen med bacon og æg, scrambled æg, omeletter, brasede
kartofler og toast med syltetøj.
I dag var også dagen, hvor
vi havde planlagt at skulle køre med de kabeltrukne sporvogne. Og det var en
virkelig stor oplevelse. Forventningerne inden var lidt, at det var noget man
skulle prøve for at få et kryds i bogen. Men vi var heldige at være de første,
som fik lov til at stå på, så vi kunne få de gode pladser stående på siden af
vognen.
| Sporvognen vendes med håndkraft |
| Malte og Amalie hængende på siden af vognen. |
| Nikoline på siden af vognen. |
| Det meste af Familien Danmark |
Det var en virkelig flot tur
gennem San Franciscos stejle gader fra Mason Street og til endestationen Hyde
Street.
Ruten Mason-Hyde giver også mulighed
for at se Lombard Street med de 7 hårnålesving oppe fra.
Fra endestationen på Hyde
Street gik vi tilbage til Lombard Street med de 8 hårnålesving, som er en af mange
”postkort” attraktioner i San Francisco.
| Lombard Street - oppefra |
| Lombard Street - nedefra |
Og betragtet ud fra de biler
som holdt i indkørselerne ved husene, skal der mere end en almindelig løn til at
betale huslejen her.
Herefter vendte vi næsen mod
Fishermanns Wharf og turistfælden Pier 39 med de mange søløver, man skulle
kunne se her.
Som det fremgår af billedet
nedenfor, holdt søløverne fri, eller også havde kineserne i China town brugt
dem til Peking and. For der var kun 3 stk. Så der var lidt ’Find Holger’ over
situationen.
| Find Søløven |
Turen gik – og det skal
tages helt bogstaveligt – videre ud til parken ved Pier 19, hvor vi satte
kursen gennem de meget stejlt anlagte haver mod Coit Tower. Denne tur giver
også mulighed for at checke, om de har nogle gode tilbud på Levis tøj i den
lille Levis Store, som ligger i bunden af Levi Strauss bygningen på Levi’s
Plaza.
Så fik Marian også en lejlighed til at løbe lidt stigningsløb på de mange trapper.
Fra toppen af Coit Tower er
der ikke specielt langt til China Town, som er en af den største i verden
udenfor Kina. Og man føler sig vitterligt hensat til Kina – noget jeg dog siger
uden at have været der. At de mener det alvorligt kan man se på gadeskiltene,
som er på både engelsk og kinesisk. Der bliver talt kinesisk overalt og flere
steder sidder små orkestre og spiller, hvad der i mine danske ører bedst kan
betegnes som ”Kling-Klang”, uden at det af den grund skal opfattes negativt.
| Indgangen til Chinatown |
Alle var nu ved at være lidt
trætte i benene efter mange kilometers gang, så vi satte kursen mod hotellet.
Lige på den anden side af
Golden Gate er det muligt at køre op i bakkerne via Conzelman Road for at få
nogle gode billeder af Golden Gate på tæt hold. Her besluttede vi os for at
køre ud og få et par billeder i kassen inden det var tid til at spise aftensmad.
![]() |
| Golden Gate set 'fra oven' |
Til slut en illustration af
hvor stejlt det er nogen steder. Her fra Russian Hill området.
| Her er stjelt |

Stort tillykke til Amalie :-)
SvarSlet