fredag den 28. juni 2013

Dag 1: San Francisco

Velkommen til USA og den amerikanske drøm, eller … – og Hip Hip Hurra for Amalie



Bagsiden af den amerikanske drøm.

Dem som siger at San Francisco er en af de storbyer i USA som mest ligner en traditionel europæisk storby har helt ret.
Men der er alligevel to markante forskelle. Den ene fremgår med al tydelighed  af billedet ovenover. Nemlig bagsiden af den amerikanske drøm. Man ser rigtig mange hjemløse og forhutlede mennesker, når man går rundt i San Francisco. Og det er ikke alle som nødvendigvis behøver et toilet. På vores mindre omvej ned til de kabeltrukne sporvogne var der en hjemløs, som trak bukserne ned og forsørgede op ad et træ. Ikke så lækkert, men en påmindelse om at holde et ekstra øje med efterladskaber på vejen.
Det er ikke hundelort det hele.
Men det skal bemærkes, at det slet ikke er i alle kvarterer, man oplever de hjemløse i.
Den anden forskel er mængden af trafik og størrelsen på bilerne. Man kan tydelig mærke at USA er bilernes land.

Dagen i dag startede meget tidligt – faktisk meget, meget tidligt. En af efterveerne ved at skulle tvinge sin krop til at acceptere en tidsforskel på 9 timer er, at man de første dage vågner tidligt. I dag var den 04.15. Det betyder så på den anden side at man får noget ud af dagen.
I dag var dagen hvor Amalie fyldte 17 år og det startede vi med at fejre med en solidt amerikansk morgenmåltid på ’Olympic Cafe’ lige overfor hotellet.
Tillykke til Amalie som fylder 17
Stor amerikansk morgenmad.
Og det var en ualmindelig velsmagende en af slagsen med bacon og æg, scrambled æg, omeletter, brasede kartofler og toast med syltetøj.

I dag var også dagen, hvor vi havde planlagt at skulle køre med de kabeltrukne sporvogne. Og det var en virkelig stor oplevelse. Forventningerne inden var lidt, at det var noget man skulle prøve for at få et kryds i bogen. Men vi var heldige at være de første, som fik lov til at stå på, så vi kunne få de gode pladser stående på siden af vognen.
Sporvognen vendes med håndkraft
Malte og Amalie hængende på siden af vognen.
Nikoline på siden af vognen. 
Det meste af Familien Danmark 
Det var en virkelig flot tur gennem San Franciscos stejle gader fra Mason Street og til endestationen Hyde Street.
Ruten Mason-Hyde giver også mulighed for at se Lombard Street med de 7 hårnålesving oppe fra.

Fra endestationen på Hyde Street gik vi tilbage til Lombard Street med de 8 hårnålesving, som er en af mange ”postkort” attraktioner i San Francisco.
Lombard Street - oppefra
Lombard Street - nedefra
Og betragtet ud fra de biler som holdt i indkørselerne ved husene, skal der mere end en almindelig løn til at betale huslejen her.

Herefter vendte vi næsen mod Fishermanns Wharf og turistfælden Pier 39 med de mange søløver, man skulle kunne se her.
Som det fremgår af billedet nedenfor, holdt søløverne fri, eller også havde kineserne i China town brugt dem til Peking and. For der var kun 3 stk. Så der var lidt ’Find Holger’ over situationen.       
Find Søløven
Turen gik – og det skal tages helt bogstaveligt – videre ud til parken ved Pier 19, hvor vi satte kursen gennem de meget stejlt anlagte haver mod Coit Tower. Denne tur giver også mulighed for at checke, om de har nogle gode tilbud på Levis tøj i den lille Levis Store, som ligger i bunden af Levi Strauss bygningen på Levi’s Plaza.

Så fik Marian også en lejlighed til at løbe lidt stigningsløb på de mange trapper.

Fra toppen af Coit Tower er der ikke specielt langt til China Town, som er en af den største i verden udenfor Kina. Og man føler sig vitterligt hensat til Kina – noget jeg dog siger uden at have været der. At de mener det alvorligt kan man se på gadeskiltene, som er på både engelsk og kinesisk. Der bliver talt kinesisk overalt og flere steder sidder små orkestre og spiller, hvad der i mine danske ører bedst kan betegnes som ”Kling-Klang”, uden at det af den grund skal opfattes negativt.
Indgangen til Chinatown
Alle var nu ved at være lidt trætte i benene efter mange kilometers gang, så vi satte kursen mod hotellet.

Lige på den anden side af Golden Gate er det muligt at køre op i bakkerne via Conzelman Road for at få nogle gode billeder af Golden Gate på tæt hold. Her besluttede vi os for at køre ud og få et par billeder i kassen inden det var tid til at spise aftensmad.
Golden Gate set 'fra oven'
Til slut en illustration af hvor stejlt det er nogen steder. Her fra Russian Hill området.
Her er stjelt

1 kommentar: