Gode ben må vel egentlig være en passende overskrift
for dagens aktiviteter – eller nærmere aktivitet.
 |
| Friske unge mennesker - inden de vidste hvad de gik ind til. Nogle fandt en vis morskab i at fotografen havde problemer med, at blitzen bankede op i cykelhjelmen. |
Efter igen at være vågnet
før en vis mand får sko på – mere præcist kl. 05.00 – og efter at have indtaget
endnu en fuldgod amerikansk morgenmad, var det tid til at finde hen til
’Blazing Saddles’ på Hyde Street. Her havde vi hjemmefra reserveret cykler med
den tanke, at vi ville cykle over ’Golden Gate Bridge’ og tage færgen tilbage fra Sausalito.
Inden vi kom så langt – og
der er faktisk et stykke vej fra hotellet til Hyde Street – skulle vi have
afkodet det offentlige transportsystem. Ikke at det er svært, men det kræver et
kort som vi ikke havde.
Så et godt råd, hvis man har
tænkt sig at bruge busser, metro og sporvogne, er at få fat i et liniekort, så
man på forhånd kan planlægge sin tur rundt. Det var en ting vi havde forsømt og
vi spildte derfor lidt tid med at finde den linie, som kunne bringe os tættest
på vores destination.
Mht. køb af billetter gik
vores overvejelser på om vi skulle købe et 3 dages kort til 22$ , eller købe
billetterne enkeltvis. Vores erfaring og råd i denne forbindelse er, at man
skal overveje hvor meget, man har tænkt sig at køre med det offentlige, før man
investerer i ’kort-løsningen’, for en voksen billet koster 2$ og en
ungdomsbillet 0,75$. Og så der skal
køres virkelig meget i bus/sporvogn for at udnytte kortet. Med mindre man
naturligvis kun kører de kabeltrukne sporvogne, for de er også inkluderet heri.
Det er nemt at betale i bussen, man kan bruge både sedler og mønter, men der
gives ikke penge retur.
Det var en lang smøre om
billetter, så tilbage til historien om de gode ben.
Den oprindelige plan var at
cykle over Golden Gate Bridge og så tage færgen tilbage fra Sausalito.
 |
| 3 friske unger på tur |
 |
| 'Motter' på slæb |
 |
| Gode ben |
 |
| Gode ben fortsat |
 |
| Hold facaden |
 |
| 'Motter' går kold. Måske ikke kold, men tempoet gik ned. |
Den plan holdt vi ikke.
For underligt nok viste det
sig, at vi ikke var de eneste, som havde planlagt en tur over broen. Der var
meget trængsel på broen af fodgængere og cyklister i begge retninger, hvilket
tog noget af glæden fra turen. Desuden var der tåget, hvilket sammen med
blæsten, gjorde det til en kølig, faktisk halvkold, fornøjelse. Så vi besluttede os for at vende
om, da vi nåede midten af broen.
 |
Der var rigtig mange mennesker på broen.
Fremgår ikke så tydeligt af dette billede. |
I stedet blev vi enige om at
køre gennem ’Presidio’, som er et gammelt militærområde, til ’Haight Street’,
fordi det blev angivet som muligt i det kort, vi havde fået udleveret af
cykelfirmaet. Men problemet med kortet var, at det ikke var specielt
detaljeret, så vi var ualmindelig glade for at have et gratis GPS program på en
af telefonerne, som gjorde at vi kun kørte delvist ’i skoven’ – læs kørte
forkert. Så det blev til en ret stejl tur gennem ’Presidio’ før vi endelig kom
ud i bymæssig bebyggelse igen. Herefter var det forholdsvis nemt at finde til
Haight Street.
Den interessante del af
’Haight Street’ starter ved ’Whole Foods’ supermarkedet på hjørnet af ’Haight’
og ’Stanyan’ og strækker sig 1-1,5 km. Man kan for øvrigt købe lækker frokost i
’Whole Foods’.
For dem som ikke ved hvad
Haight Street er, er det et hippie og vintage kvarter med – for nogen –
interessante små specielle tøj-, skrammel-, sko-, skrammel-, 2.hand-, skrammel-
og souvenirbutikker. Det er også stedet, hvor man ikke skal trække vejret dybt
ned i lungerne, hvis man vil undgå at få en lille koger på. Der er den lifligste
duft af sjovtobak i gaden.
 |
| Et indtryk af 'Haight Street' |
 |
| En koger |
 |
| Et andet indtryk af 'Haight Street'. |
 |
| Det sidste og tredje indtryk. Manden på billedet blev forøvrigt sur fordi han troede han var pæn, eller speciel nok til at være motivet for billedet. 'In your dreams punk' havde måske været et passende svar, men det blev ved tanken. |
Konklusionen på denne dag
er, at det til trods for et par mindre kriser, faktisk var en fed dag på cykel vi havde. Især turen omkring Haight
Street og tilbage til afleverigsstedet på Hyde Street, hvor vi kørte gennem San Franciscos trafikerede gader. Desværre må vi også sige, at turen på Golden
Gate ikke var den oplevelse, som alle havde regnet med. Sådan var det for os, andre
kan helt sikkert berette noget andet. Hvis man vil eftergøre turen, skal man være udstyret med et bedre papirkort end os, og have helt styr på et eventult GPS program. Og så skal man være forberedt på, at det er stejlt at cykle i San Francisco - inklusiv Presidio. Efter at have lagt ruten, vi nogenlunde kørte, ind på GoogleMaps, beløber strækningen sig til ca. 27 km -
se den omtrentlige rute.
Sidste billedserie viser
hvad konsekvensen er, hvis man bliver fanget i rødt lys. Der er 2 minutter –
sådan føltes det – mellem billederne.
 |
| 2 min. |
 |
| 4 min. |
 |
| 6 min |
 |
| 8 min |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar