Ankomst USA

Dagen i dag startede frygtelig tidligt.

Faktisk var den kun et kvarter gammel da telefonen bimlede med en besked om at ’Nu er det tid til at stå op’. 

Ikke pisse fedt når man først er faldet i søvn 2 timer inden. Så kaffen blev sat over med udsigt til en meget  lang dag - når man husker at lægge de 9 timer ekstra til dagen vi får ved at rejse mod vest .

Vi havde aftalt med ungerne, at de ville blive vækket sent så de bare kunne trække i tøjet og tage deres puder med ud i bilen og sove videre.

Men det skal da ikke forhindre nogen i at checke Facebook kl. kvart  i ingenting.

Er der sket noget nyt siden jeg gik i seng for 5 minutter siden

2 km. før Billund fik Malte sat ord på den følelse vi alle mere eller mindre ubevist havde haft i kroppen de sidste par dage:

”Det er mærkeligt. Det føles slet ikke som om vi er på vej på ferie.”

Og han havde fuldstændig ret. Det var en underlig, uvirkelig fornemmelse som sad i kroppen, som først langt hen på dagen så småt begyndte at foretage sig.

Måske fordi alting er foregået så hurtigt uden tid til egentlig at reflektere over, hvad vi egentlig var på vej ud i.

Måske fordi vi var på vej ud i det ukendte uden reelt at vide hvad vi skulle glæde os til.

Vi ankom til Billund i ret god tid, nogen vil sige i alt for god tid, kl. ca. 04.00. Det positive ved det var, at der stort set ikke var kø ved bagageaflevering. Desuden forløb sikkerhedschecket helt uden anmærkninger.

Ligeledes var der ingenting at udsætte på turen til Schiphol – Amsterdam. Efter ankomst 10 min. før planlagt gik vi stille og roligt mod gaten.

Flyet vi skulle med

Flyveturen på 10½ time til San Francisco er lang. Men sørger man for film på Ipad'en og computeren, samt noget musik og en god bog går tiden forholdsvis nemt. Desuden var vi på vej på ferie, ikke på vej hjem.

Det var med bange anelser vi stod af AirTrain ved den fælles biludlejning, for der var sort af mennesker og lange køer.

Når man kommer fra en 12 år gammel Renault med defekt trækaksel så var det en fed fornemmelse at træde speederen i bund på dette uhyre. Her kan den aldrende Renault altså ikke være med. Slet ikke.

Fed bil

Ungerne er lige så imponerede som de voksne

Noget andet end Renaulten 

Dette var turens længste indslag. Jeg kan med sikkerhed sige, at de næste ikke bliver så lange og fyldestgørende. Og så er det i seng.

For øvrigt er kommentarer velkomne.