Dag 14: Page – og de sidste dråber af Grand Canyon samt en enkelt advarsel.

Inden vi satte kursen mod Page, havde vi besluttet os for at gå to kortere ture.

 Men inden vi kommer så langt som til at gå lidt i deltaljer med dagens oplevelser, vil jeg gerne komme med en advarsel:

Morgenmaden i Maswick Lodge Cafeteria er ikke specielt god. Ikke at det smager dårligt. Det er bare virkelig uinterssant. Så ved i det.

Da vi stod op og kom ud på parkeringspladsen var det ikke alle Rock Mountain Elgene som var gået hjem.

Dræbermaskine. Ifølge Nikoline.

På vejen over til dagens første tur så vi en Mule Deer, som kom gående uanfægtet mellem træerne.

Mule Deer

Den første tur vi gik var et forholdsvis kort stykke ned af Bright Angel Trail, som fører helt til bunden.

Fordi vi alle følte os en smule tunge i kroppen blev det ikke til en længere tur ned. Men vi fik alligevel en forsmag på de strabadser der er forbundet med en opstigning.

Bright Angel Trail

Det ser mere energisk ud end det var. 

Vel ankommet til toppen igen, tog vi shuttle bussen til ’Monument Creek Vista’ viewpoint for at gå de 2,7 km til ’Pima Point’ viewpoint.

Ruten fra ’Monument Creek Vista’ til ’Pima Point’ er asfalteret og har nogle få steder, hvor man kan komme helt ud til kanten.

Vi valgte i stedet for at gå en del af turen på en lille sti, som nogle steder gik mindre end en meter fra kanten, selvom Marian ikke var meget for det. Det var spændende og samtidig lidt grænseoverskridende uden dog at være dumdristigt.

Spændende tur, rent ud sagt på kanten

Taliban-ben på kanten.

Amalie på afgrundens rand (ikke så farligt som det ser ud).

Nikoline skulle også prøve.

Det går lodret ned (det var til gengæld lidt farligt).

På denne sti har man hele tiden Grand Canyon på den ene side. Og derfor er der mulighed for at få nogle gode skud af ’hullet’.

Grand Canyon

Grand Canyon

Efter at have nået ud til ’Pima Point’ tog vi shuttlen tilbage til bilen. Inden vi kørte fra Grand Canyon var vi indenomkring det lokale supermarked for at købe en sandwich til frokost.

På vejen ud af parken er der flere View Points hvor man kan holde ind og tage billeder.

Nedenfor kommer sidste billede fra Grand Canyon.

Sidste skud.

Okay, det blev til de to sidste.

På vej ’ned fra’ Grand Canyon er der flere steder, hvor der står Navajo indianere og sælger smykker fra små boder.

Her kom vi til at tale med en mand (indianer), som bl.a fortalte, at der i Arizona er 21 forskellige stammer af Navajo indianere. Samtidig sagde han, at der dermed er 21 forskellige religioner. Nogle få Navajoer laver efter den kristne overbevisning, som blev introduceret i 1880’erne.

Da der for ca. et halvt år siden skete et vejskred ikke særlig langt fra Page er den mest direkte vej hertil fra Grand Canyon lukket. Det betød at vi måtte ud på en omvej på ca. 1½ time inden vi kunne checke ind på Hilton Express.

Amalie, Malte og Peter kørte efter check ind ned til den ene af de to marinaer, der er i Page for at tage en dukkert. Nikoline og Marian nød i mellemtiden en stille stund ved hotellets lille svømmepøl.

Pænt sted at bade.

Klassisk feriebillede, hvor motivet vender ryggen til.

Man skal betale for at komme ind til områderne, hvor marinaerne ligger, men her kan man bruge Annual Pass, som også gælder til nationalparkerne.
Vandet var dejlig varmt og Amalie og Malte nød det i fulde drag. Jeg synes til gengæld at vandet var lidt for stillestående - og en anelse grumset - til at jeg ville have hovedet under.

Efter at have fået dyppet tæerne var det tid til at finde et sted at spise. Her faldt vi for et neon-skilt som lovede 'Indian food'. Indholdet på menukortet var ikke kun indisk, men snarere asiatisk inspireret. Men hvorom alting er, var det god hjemmelavet mad.