Familien Kjær: Dag 6: Monterey

Endnu en dag hvor vi ikke skulle for sent op. For på dagens program stod en hvalsafari med Monterey Bay Whale Watch kl. 14.00.

Så efter et solidt morgenmåltid på hotellet blev Dodgen sat i overdrive og så gik det ellers mod Monterey.

Uden mad og drikke så duer helten som bekendt ikke. Og da vi ikke havde alt for meget tid, blev vi nødt til at indtage en forholdsvis hurtig frokost. Så det blev til en lynkineser i form ’Panda Express’ i Los Banos.

Lynkineser

Det var god veltillavet mad som blev serveret i boks til at tage med.

Der er ikke meget at sige om turen til Monterey end at vi var fremme ved hotellet – Monterey Downtown Travelodge – tidligt nok til, at vi kunne gå ned til Fishermans Wharf og checke ind til turen.

Som sagt så gjort.

Fisherman's Wharf

Da damen i receptionen så vores påklædning som overvejende bestod af klip-klapper korte bukser og t-shirts kom hun med et par hentydninger om at det ville blive koldt. Vi havde godt læst hjemmefra at man skulle klæde sig fornuftigt på, men hvad ved de lokale om det. Så for en sikkerheds skyld blev der købt et par fleecejakker på udsalg. Og det var en ualmindelig god ide. For selv om solen skinnede fra en skyfri himmel og der var ret varmt, skulle vi ikke ret langt ud på vandet før det blev småtåget. Når man dertil ligger at der var en let vind – tillagt bådens fartvind – blev det temmelig køligt.

Så et godt råd. Lad være med at spille lige så kloge som os, men klæd jer i noget fornuftigt tøj. En anden god ide er at tage noget mod søssyge, selv om det ikke ser ud til, at det blæser. For det gynger stadig væk en del. Vi kunne godt holde os væk fra rælingen, men det var der en del andre, som ikke kunne.

Amalie kigger på vand

Malte er glad for sin kasket. Så den må ikke blæse væk.

Så spørger i nok: Fik i så set nogen hvaler.

Ja det gjorde vi. På afstand kunne vi se to pukkelhvaler som indimellem kom op til overfladen. En enkelt gang fik vi et slag med halen.

Et slag med halen

Det samme slag med halen

Det næste spørgsmål som melder sig. Var det så pengene og tiden værd. Både og. Vi fik set et par hvaler på afstand og det var i sig selv spændende nok, men jeg tror, at hvis vi fik muligheden igen, ville vi nok prioritere at bruge pengene på noget andet. Men man må ikke glemme turguidens – som for øvrigt er marinebiolog – sidste ord: Der er ikke to ture som er ens. Og der var blevet set blåhvaler tidligere på ugen og tidligere på dagen.

Efter sejlturen gik vi op til Munras Avenue hvor det ugentlige Farmers Market blev holdt. Her var et righoldigt udvalg af friske lokalt producerede grøntsager og en masse boder som solgte noget helt frisklavet og virkelig lækkert mad.
Det var også her vi valgte at købe vores aftensmad i form af en lækker shawarma og lidt hummus med brød til.

Jeg bliver lige nødt til at vise et billede af den søløve, som var ved at æde mig, da vi kom i land. Den lå og solede sig på en trappe helt ned til vandet og da jeg tog en trin ned for at komme lidt tættere på, fik jeg et brøl og et sæt gule tænder. Havde jeg været tilskuer til det optrin, ville jeg grine endnu. Jeg blev temmelig forskrækket.