Dag 15: Bryce Canyon – Sent i gang, thunderstorm og politieskorte.

I dag havde vi planlagt en ATV tur fra Ruby’s Inn med afgang kl. 15.00 – mødetid 14.30 (Utah tid).

Dagens køretur var kun på 245 km. så vi tillod os at sove lidt længere end vi plejer. Vi var udmærket klar over, at der er 1 times tidsforskel mellem Page (Arizona) og Bryce Canyon (Utah).

Men som sædvanligt tog det lidt længere tid at få pakket og spist morgenmad end det egentlig burde gøre, så vi kom lidt sent af sted.

Til trods herfor ville vi gerne omkring Horseshoe Bend, hvor man kan se Colorado floden slå en hestskoformet krølle. Som skrevet så gjort.

Og det fortryder vi i princippet ikke. For Horsershoe Bend er et af de steder man ikke må snyde sig selv for. Man får helt lyst til at se ’Colorado Sagaen. igen. For de yngre læsere er det serie som kørte i fjernsynet for mange år siden (1978).

Horseshoe Bend fakta

Der er en lille gåtur

Efter 1.21 km – det stod der på skiltet – venter der et fantastisk syn. 305 meter nede – det stod der også på skiltet – løber Colorado floden.

Dejlig udsigt

For at få en fornemmelse af højden, eksperimenterede jeg lidt med kameraet. Det næste billede viser Colorado Floden 305 meter længere nede. Et pænt stykke vej at falde uden faldskærm.

305 meter lodret fald.

De fleste steder skal man være forberedt på diverse spørgsmål. Nogle af dem kan man bare ikke forberede sig på.

Malte: ”Kan man mærke noget hvis man falder”?

Malte: ”Kan man springe ud med sådan en flagermuse dragt”?

Nikoline: ”Kan man springe ud i vandet”?

”Nej”, ”Det er dumt”, ”Nej” var de korte svar. De pædagogiske svar bliver for langt at gengive her.

Tiden var nu ved at blive virkelig knap.

Ifølge GPS’ens beregnede tid skulle vi vinde 20 minutter hvis vi skulle nå Ruby’s Inn til tiden. Heller ikke umuligt hvis man kører lidt for stærkt hele vejen.

Så Dodgen blev sat i ’overdrive’ og vi lagde frisk fra land.

Indtil vi i en lille skodby kunne se blå og røde blink i bakspejlet. Det kunne umuligt være os for der var en gammel brun Dodge foran os, som kørte endnu stærkere end os.

Men efter at politibilen havde kørt bag os ca. ½ km. med blink og ikke lagde op til at dreje fra holdt vi ind til siden. Det kunne jo være han havde brug for hjælp.

Det havde han så ikke.

Trykkede børn på bagsædet.

”Can I see your drivers license and passport” spurgte den bestemte betjent.

”Yes, Yes, naturligvis”, sagde den lidt nervøse chauffør og rakte begge dele til betjenten. For vi havde faktisk kørt temmelig stærkt gennem et område med lav hastighedsgrænse.

Så spurgte han om jeg kunne vedkende mig at have kørt 71 mph. (113 km/t) i et 55 (88 km/t) mph. område. Og da jeg ikke havde noget at indvende, forsvandt han over i sin bil 10-15 minutter, hvor han sikkert checkede min identitet og bilen.

Desværre havde han pladen med papirerne med sig tilbage. Men fordi jeg havde væres så ærlig blev forseelsens størrelse takseret til, at jeg havde kørt 65 mph. i et 60 mph. område.  Ualmindeligt pænt træk.

For at betale sådan en bøde skal man ind omkring et postkontor, så jeg spurgte, om jeg kunne betale pengene til ham. Det kunne jeg ikke, men jeg kunne følge efter ham ned til det lokale retskontor som lå lige om hjørnet. Og selvfølgelig skulle han køre med blinkende lygter, så alle kunne se, at her var en fartsynder.

Politieskorte.

De to damer på kontoret var meget venlige, men hvem bliver ikke det når man får 90 dollars til kaffekassen. Havde han holdt fast ved den oprindelige bøde skulle vi have været af med 190 dollars.

Lige blevet løsladt.

Hold øje med denne bil hvis i kommer omkring Page.

Vi var nu kommet så langt bagefter med tiden at vi besluttede os for at droppe ATV turen i hvert tilfælde denne dag. Heldigvis havde vi ikke forudbetalt, eller lavet reservation med kreditkort. Så vi ville ikke komme til at hænge på en regning.

Midt imellem Page og Bryce Canyon kørte vi ind i et veritabelt møgvejr (thunderstorm) hvor det lynede og tordnede og regnede kraftigt. Og uvejret drev samme retning, som vi skulle.

Og det regnede stadig da vi kom til Bryce Canyon. Så et eller andet sted var det meget heldigt, at vi blev forsinkede, for det var ikke muligt at køre ATV i det vejr.

Vores værelse på Best Western Grand Hotel var ikke klar, så vi satte kursen mod ’Rainbow Point’, som er det yderligste viewpoint, inde i selve Bryce Canyon.

Og her var der sgu også meget pænt.

Rainbow Point

Rainbow Point

Rainbow Point

På vejen retur holdt vi ind ved et par andre viewpoints, især var ’Natural Bridge’ et stop værd.

Natural Bridge

Overnatningen i Bryce Canyon var et af de to steder, som har bekymret Marian allermest. Men som de andre steder vi har boet, er det blevet gjort fuldstændig til skamme. Og når Motter er glad synger hele familien.

Værelset vi fik var rigtig godt med masser af plads. En positiv overraskelse.

Vi var blevet anbefalet at spise på 'Bryce Canyon Pines' lidt uden for Bryce Canyon City, men det var der åbenbart også andre som var. Så der var ikke plads. Derfor blev det til buffet på Ruby's Inn. Det var ok.