Dag 16: Bryce Canyon – Fart over feltet og endnu en flot gåtur.

For første gang på vores tur har vejrudsigten været et tema.

Og det var den af den simple grund, at vi gerne ville på den 3 timers ATV tur, som ikke blev til noget i går. Vejrudsigten lovede med 40% chance regn inden middag, så i stedet for at tage 3 timers turen, ville vi i stedet tage en 1 times tur. Også fordi vi var lidt bange for at 3 timer var for lang tid.

Denne beslutning blev vi bestyrket i, da vi kom ned til udlejningsstedet. Der mente de også, at det ville regne inden middag.

Så vi lejede to ATV’er – en Arctic Cat med plads til to og en Ranger med plads til tre.

Arctic Cat

Ranger

Udstyret med styrthjelm og goggles var vi klar til at køre. Amalie var chauffør på den ene med Malte bagpå, Peter på den anden med Nikoline og Marian ved siden af.

Amalie

Malte

Nikoline

De fleste af os

Til Maltes meget store fortrydelse skal man være 16 år for at være chauffør. Så han var lidt knotten.

Selv om det er ret simpelt at betjene disse maskiner, skulle Amalie selvfølgelig prøve at se hvor tæt, man kan komme på en kampesten uden at ramme. Det var første gang hun skulle dreje styret.

Amalie prøver grænser af

og guiden redder kastanjerne ud af ilden.

Efter denne tur gik det derudaf, men ikke helt over stok og sten, fordi guiden holdt et forholdsvist moderat tempo. Turen gik i en bue ind i skoven omkring Bryce Canyon City og tilbage til udgangspunktet. Herfra til kanten af Bryce Canyon til et flot udsigtspunkt og tilbage.

Midtvejs i skoven byttede Malte og jeg plads, så jeg sad bag på Amalie og Marian blev chauffør på 3 personers køretøjet. Noget hun fandt ret fedt.

Motter gi'r den gas.

Inden denne tur havde Marian fået en lille lektion i at køre Dodgen så hun ikke var helt ubekendt med automatgear som disse ATV’er også har. Så nu er jeg forvist til passagersædet i Dodgen. 

Da vi kom tilbage efter en fed oplevelse, var det stadig tørvejr, og vi var trætte af, at vi ikke havde taget 3 timers turen.

For det første er det en rigtig skæg tur og for det andet, er 3 timer ikke for lang tid. Det kan anbefales.

Vel tilbage møder vi en dansk familie hvor den yngste pige skal ud på 1½ times ridetur. Moren og datteren vil gerne tage Nikoline med. Så mens de rider går vi endnu en virkelig flot gåtur i Bryce Canyon, som bringer os gennem ’Queens Garden’ forbi ’Thors Hammer’ og gennem ’Wall Street’.  

Legenden om Brcye Canyon siger (nogenlunde oversat fra Engelsk):,

At før der levede mennesker her, boede Legende Folket - To-when-an-ung-wa - på dette sted. Der var mange af dem. Der var mange forskellige slags - fugle, dyr, øgler og sådanne slags, men de så ud som mennesker. De var ikke mennesker. De havde kraften til at få dem til at se sådan ud. Af en eller anden årsag var Legende Menneskene på dette sted slette. Fordi de var slette lavede Coyote dem alle til klipper. Du kan se dem på dette sted, alle er nu lavet til klipper; nogle står i rækker, nogle sidder ned, nogle holder om hinanden. Du kan se deres ansigter, med maling på ligesom før de blev til klipper. Navnet på dette sted er Angka-ku-wass-a-wits (rødmalede ansigter). Dette er historien folket fortæller.

Smukt syn.

Også helt ok.

Flot.

Flot del 2 (kunne ikke lige finde på noget)

Queen Mary

Thors Hammer (er dog ikke helt sikker).

På vej ind i Wall Street

På vej op ad Wall Street.

På vej op ad Wall Street. En forholdsvis kort men ret stejl opstigning.

Vejen ud af Wall Street.

Næstsidste skud

Sidste skud af Bryce Canyon. Så ved vi vist også godt hvordan her ser ud.

Vi når lige at komme tilbage inden Nikoline returnerer fra sin ridetur.

Nikoline kommer hjem fra ridetur.

Stolt rytter.

Aftensmaden blev indtaget på Bryce Canyon Pines, som vi blev anbefalet aftenen før. Det var ok, men ikke noget at skrive hjem om (som jeg så alligevel har gjort).